Det første skridt 3

Gæster.

Pludselig høres skramlen fra husets entre og fremmede menneskers stemmer, bryder ind i deres intime sfære. Hun stopper slagene, lægger et tæppe beskyttende over hans blottede krop og hvisker, at hun lige vil se, hvem det er. Han nikker bekræftende, men kan ellers ikke rigtig tage sig så meget af det. Selvom han står der iført, hvad mange ville kalde en særdeles intimt påklædning og med en forslået røv lige op i vejret, kunne han ikke være mere ligeglad, end hvis det var selveste dronningen, der kom anstigende.
Det summer ikke bare i huden på bagdelen, men i hele kroppen og de skrævende ben føles som gele`. Han er i en behagelig uvirkelig tilstand, som begrænses til hans krop og dens kontaktflade med briksens nu svedglatte overflade og metalbenets kolde streg ned af hans venstre lår.

Efter et stykke tid med hvad der lyder som munter gensynsglæde og snak, kommer hun tilbage og hjælper ham op at stå, mens hun fortæller, at det er nogle af klubbens andre medlemmer som også ville benytte dagtimerne til adspredelse, der er ankommet. Hun ser ham mildt i øjnene og spørger så, om han har noget imod, at de bliver set af de nyankomne, men han ryster på hovedet og smiler. Han ved, at alle, der kommer her, er medlemmer af den usete og diskrete undergrund af mennesker, som hengiver sig til denne særlige livsform, hvor underkastelse, seksualitet, dominans og smerte er vigtige elementer i tilværelsen. Her kan han føle sig tryg og blandt ligesindede.
Da han har fået lov til at gå på toilettet er det ikke desto mindre en anelse grænseoverskridende at nærme sig døren til toiletterne, da de andre leger ved siden af og kan se ham igennem den åbne dør. Til trods for hans bizarre fremtoning løfter enkelte blot blikket et øjeblik, smiler til ham og forsætter så med deres.

Da han kommer tilbage tilbyder hun ham noget at drikke og understeger samtidig vigtigheden af væskeindtag under legen, da man ellers hurtigt dehydrerer og derved hurtigere bliver træt.
Så fører hun ham hen til madrassen igen, mens hun konverserende forklarer, at det ikke længere går, at hans arme og hænder står til hans position. Hun har et fast greb i hans arm og tillige med ordene mærker han hendes dominans styrer ham, hvilket virker dejligt og meget ophidsende. Da hun beder ham udvælge de manchetter, der passer bedst til hans håndled og derefter tage dem på, rejser hans lem sig og sødmen breder sig fra hans underliv og op ad rygraden til de fine hår i nakken.
Hun smiler fornøjet ved reaktionen og betragter ham, mens han tager de forede, sorte manchetter og begynder at spænde dem om håndleddene. Tanken om, at han nu står og er i færd med at fratage sig selv kontrollen med sine arme og hænder, helt frivilligt, uden at hun behøver at løfte en finger, er så ophidsende, at der undslipper ham et liderligt støn.
Hans lem er hårdt nu, men det ignorere hun fuldstændigt og griber i stedet fat om hans venstre arm og fastgør den med hurtige bevægelser til den solide metalring, der sidder på siden af hans korset. Det samme sker med hans højre arm, hvorefter hun fører ham tilbage til den sorte briks. Hans arme hænger trukket ind og lænket til hver sin side af overkroppen uden, at han vil være i stand til selv at frigøre sig.
Hun anbringer ham igen lænet ind over briksen og sørger for, at hans hoved og ikke halsen hviler mod underlaget, da han nu ikke længere kan støtte med armene.
Uroen breder sig i hans indre, for afbrydelsen og toiletbesøget har bragt ham tilbage til nuet og derfor er han pinligt klar over, at smerten skal til at begynde igen. Der bliver imidlertid ikke meget tid til overvejelser, for hun har igen taget opstilling ved siden af ham og et højt klask forkynder, at hans bagdel trænger til håndopvarmning, inden de tungere redskaber skal i brug. 

Der går ikke mange minutter, før hun træder tilbage og udvælger sig et slagredskab fra samlingen ved siden af. Der bliver stille og han forsøger mentalt at gøre sig klar, til det der må komme. Slapper af i ben og arme og mærker briksen mod kroppen. Søger den indre ro, ved at forsøge at acceptere sin underkastelse og vide, at en af konsekvenserne ved den er.. smerten.
Så falder det første slag og han stønner uvilkårligt, da smerten forplanter sig hvidglødende fra en streg på hans venstre balle. Spanskrøret suser igen og lander tæt på det første sted og sender igen bølger af stikkende, smerte ud i hans system. Det er svært at holde fokus og forblive rolig, men det lykkes og han modtager det næste slag koncentreret og stædig. Hold kæft, hvor han hader de spanskrør! Slagene har stor virkning i huden og resulterer i en skarp og meget påtrængende smerte, som er svær at ignorere og svær at rumme.
Efter endnu en serie på tre slag er hans åndedræt gået hastigt i vejret og han er alligevel begyndt at tvivle på at han kan klare piskene.
Herskerinden er imidlertid et skridt foran ham, har læst hans kropssprog og ved, at han er tæt på grænsen. Så slagene stopper og i stedet mærker han, hvordan hun nænsomt puster kold luft på hans smertende balder og derefter stryger hænderne kærligt rundt på den forslåede hud. Derefter vandrer fingrene drillende ned af lårene og kilder ham, så han sprutter af indestængt fnis og må gribe hårdt i briksens metalramme for ikke at grine højt. Kontrasten til smerterne lige før er slående og sanseindtrykkene kolliderer i hans hoved og går ham ør – og lykkelig!.

Så sker der pludselig noget nyt. Hun har været kortvarigt borte, men nu mærker han fingre, der gesjæftigt hiver og trækker i hans nosser.
”Skal vi se, hvor lange de kan blive” Spørger hun kælent og han mærker en tynd og blød snor, blive lagt omkring pungen tæt ved kroppen. Langsomt og omhyggeligt lægger hun derefter en binding omkring nosserne, så de bliver trukket ud fra kroppen og huden derved bliver strammet ud over den enkelte testikel. Det gør egentlig ikke ondt, men giver en fast og stram fornemmelse, som han godt kan lide. Det bliver faktisk bare bedre, da hun derefter lægger et antal vindinger omkring roden på hans penis og derved delvis forhindrer blodet i at løbe tilbage, så den forbliver halvstiv og rejst. Fornemmelsen af, at hun tager kontrol med hans pik og binder den ind, fanger den og behersker den, er dejlig og ophidsende og da lemmet begynder at svulme, kan han mærke, hvordan snorene bliver strammere og strammere.  Det smelter oven i hovedet på ham, da sansninger og følelser fylder sindet og og tilføjer endnu en del til hans nye univers.

Så hører han skramlen af et metalinstrument og mærker efter få øjeblikke en stribe nålestik hen over hans ene balle. Hun nynner dæmpet mens hun lader det ondskabfulde Wartenberg hjul rulle frem og tilbage over hans bagdel og han kommer uvilkårligt med et udbrud, da en perfekt række nålestik ruller hen over to ophobne striber, som spanskrøret har efterladt. Da han sådan giver sig og stønner ved den sidste påvirkning, lader hun hjulet rulle langs med den ene stribe med en tilfreds lyd. Det er et lille metalinstrument nærmest som et pizza-hjul, men i stedet for den skærende skive, er der her en lille stjerne, hvis stråler alle ender i et nålespidst punkt
Hun lader hjulets rute strække sig op og ned af hans baller med afstikkere ned af begge hans lår og så tilbage igen. I gang imellem, når han spjætter for meget, holder hun kortvarigt inde og aer ham beroligende på det pågældende sted og dæmper hans uro og angst for mere smerte. Så genoptager hjulet sin rejse, som hun endda gør mere eller mindre intens ved at trykke hårdere en gang imellem. Han kan bestemt ikke lide hjulet, specielt ikke, når hun driller ham ved at lade det køre på de hævede striber på hans bagdel.

Herskerindens tanker:

Der kommer nogen – det ved jeg at der kan, vi er mange som har nøgle til dette sted, jeg lægger et tæppe over ham så han ikke bliver kold, og går ud og hilser. De kan heldigvis være i et andet rum, så vi kan fortsætte – dejligt.

Han beder om at komme på toilettet – naturligvis, jeg ser efter ham for at se hans reaktion på de andre i lokalerne – han kommer tilbage uden forstyrrelser, jeg glædes over at han bare koncentrerer sig om det vi to har gang i.

Nu skal vi videre, indtil nu, har han kunnet ’forsvare’ sig selv idet jeg ikke har fikseret ham. Han får selv lov at vælge manchetterne, jeg fikserer hans hænder til de to ringe i siderne på hans korset, han indtager positionen fra før, på min kommando.

Han kan ikke lide spanskrøret – men det kan jeg. Åh jeg smelter mellem lårene, når jeg kan aflevere et særligt hårdt slag på hans balder – for så at puste, ae og kysse smerten væk igen.

Jeg finder min silkesnor frem og tager fat i hans halvstive pik og kærtegner hans nosser, nyder resultatet, finder midten på silkesnoren og begynder at lægge den rundt om nosser og pik, jeg sørger for at det trækker i hans nosser og afslutter med en lille sløjfe. Nysseligt. Jeg smiler for mig selv og nyder synet af hans balder, nosser og pik i perspektiv.

Han er ikke så glad for mit lille superspidse hjul – men det er jeg. Jeg nyder at lade det rulle frit frem og tilbage af de mærker jeg har lavet – det understreger dem, og genopfrisker mine tidligere slag.