torsdag den 27. december 2012

Det første skridt 2.



Påklædning og pisk.

Så hører han hendes skridt komme nærmere og han bliver igen spændt og urolig. Til sidst træder hendes sorte, høje støvler ind i hans synsfelt og hun står foran ham. Med en hånd under hagen løfter hun hans hoved og han stirrer igen ind i hendes mørke uudgrundelige øjne. Det føles som om hun kan se lige ret igennem ham og han synker lidt mere sammen i kroppen.                                                                                                                    ”Nydelig stilling du indtager mens du må vente ” siger hun, så vinker hun ham op og da han står foran hende, griber hun fat i halsbåndets ring og trækker hans ansigt tæt på, hvorefter hun kysser ham blidt og længe på munden. Han står helt stille og vover ikke at foretage sig noget, selv om han har lyst til at lægge armene om hende og gengælde kysset med lidenskab. Det tilkommer ikke ham at tage et sådan initiativ, som kunne opfattes som et forsøg på at ændre på deres indbyrdes magtfordeling.
Hun slipper ham og sammen går de hen for at se på genstandene på madrassen. Hun står lidt og ser på latextøjet og giver ham så besked på at tage strømper, hofteholder og korset på.  Hun sætter sig godt tilrette i en lænestol og betragter ham med et roligt blik, mens han klæder sig af og til sidst står nøgen foran hende. Det føles en lille smule pinligt at være helt nøgen, når hun sidder der i stolen i sit sorte Domina udstyr; bluse, korset, nederdel og så de lange støvler. Han ser ned og rødmer en smule, men går så hen og tager strømperne og hofteholderen og sætter sig på en lav puf og begynder at smøge den ene lange sorte latexstrømpe hen over foden og op af benet. Han har prøvet det før og ved at det gælder om at få ethvert stykke af strømpen på plads før han ruller strømpen længere op af benet. Latexen skal strækkes og glattes ud og han nyder fornemmelsen mod sin hud og synet af det olieskinnende sorte materiale, der folder sig om hans krop og fremhæver dens kurver og former.
En efter en fæster han hofteholderens fire metalklemmer til de lange strømper og rejser sig så op, bevidst om det feminine udtryk hans underkrop har. De sorte strømper forenes af hofteholderens bue hen over kønnet, men hvor der burde have været et venusbjerg, der forsvandt ned i skødet, er der i stedet hans nøgne og barberede pik og nosser. Bevidstheden om denne dobbelthed mærkes øjeblikkeligt og pikken rejser sig søgende ud i rummet.
Så griber han det sorte læderkorset, træder ind i det og trækker det op over ben og numse. Da det er komme på plads med overkanten under hans brystmuskulatur, vender han sig med et undskyldende blik mod Herskerinden, som uden yderligere kommentarer har rejst sig og begynder at stramme korsettets snører omme på hans ryg. For hvert tag hun strammer snørerne må hun rykke til og han vakler og bliver trukket bagud hver gang. I denne tavse dans mærker han læderet blive strammet mere og mere om hans mave og nedre brystkasse og de seksuelle implikationer bølger rundt i hans hoved. At blive strammet ind i et korset, som en ung pige af en bestemt og myndig kvinde føles pirrende. Korsettets pressende greb om hans krop, den begrænsende effekt det har på hans åndedræt som bliver hurtigt og let, bliver til en konstant påmindelse om en fastholdelse og begrænsning som hun har pålagt ham.
Da hun er færdig, træder hun et skridt tilbage og beundre sit værk. ”Ikke dårligt” og et anerkendende blik er nok til at gøre ham smigret og glad og han fornemmer, at i hendes øjne er han i dette øjeblik… smuk.
Det er en berusende erkendelse, for han har aldrig tilladt sig den luksus at forestille sig, at han i andres øjne kunne være smuk og attråværdig.  Pæn og stærk jo, men at have den følelse af at væres smuk, har han altid ment var forbeholdt kvinder og ikke almindelig, grimme mænd som han selv. Der ligger ligesom noget feminint i betegnelsen, men lige nu føler han sig også som en ung brud, der er blevet klargjort til at blive givet væk.
Hun griber den sorte taske med hans piske og fører ham så ud på gulvet i midten af lokalet, hvor der står en høj læderbriks med metalben med plads til, at et menneske kan ligge udstrakt på den. En efter en tager hun piskene ud, svinger dem prøvende i luften og lægger dem så fra sig på et nærliggende bord i sirlig orden, alle med skæftet i den samme retning. Så beder hun ham hente sin egen røde taske, som han ærbødigt rækker hende og hvorfra hun supplere udvalget på bordet med yderligere et par slagredskaber.
”Vend dig om og læg dig med brystet på briksen.” Ordene har været ventet og med næsten søvngængeragtige bevægelser lægger han sig hen over briksen og spreder benene ud til hver side. Briksens kolde betræk møder hans nøgne hud og brystvorterne bliver en anelse stivere ved berøringen, men også ved bevidstheden om, hvad der nu skal ske.
Det er ikke første gang han har mærket smerten og er blevet pisket af en kvinde og han kender også til den forjættende mulighed, der ligger i at udstå de første mange slag. Ved at underkaste sig, ved at afgive kontrollen med, hvad der sker med hans krop og lade hende gøre med den, som hun lyster, træder han et skridt længere ned af den submissives vej til frihed. Og ikke nok med det! Hvis han kan samarbejde med hende og administrere smerten, tage den ind og arbejde med den er det muligt at opnå en tranceagtig tilstand af velvære, hvor sjælen slippes fri og man flyder bort i ekstase. Subspace!
Med et er hun tæt på og griber med sin venstre arm fat om hans hofte og holder hans underkrop i en skruestik ind mod sin egen venstre hofte. Ii næste nu smækker hendes højre hånd hårdt mod hans nøgne bagdel.
”Nu skal vi lige have dig varmet op, så du kan holde rigtig længe. Det vil du gerne ikke?”
Der er ikke noget han hellere vil, så hun hører et forknyt: ”jo”, fra hans bortvente ansigt. Slagene falder hårde og regelmæssige og farver snart huden på hans bagdel fint lyserød.
En gang imellem standser hun endefulden og stryger hånden kærligt hen over hans baller, eller hun griber pludseligt hårdt fat i den ene, klemmer og rusker lidt, så han stønner svagt af nydelse. Derefter fortsætter slagene som fra at svide i huden, nu mere mærkes i den underliggende muskulatur som hårde stød.
Så stopper hun pludselig og bevæger sig væk fra ham og skønt han godt ved, hvad der nu følger er han lidt ligeglad. At han nu skal have pisk af et instrument, der helt sikkert vil gøre meget mere ond, end endefulden, er ikke hans bekymring. Det er nu engang den submissives lod at tage, hvad der kommer uden forbehold og spørgsmålstegn. Han kan bare tage imod.
Så falder det første slag og det er slet ikke så svært, som han havde regnet med. Han kan mærke, at det er en art flogger, altså en flere-halet pisk af lange læderbånd, hvis nedslag breder sig over et større område af huden og derfor ikke går så ondt.
Hun er blevet varm nu og slår regelmæssigt og med styrke, således at slaget hver gang får det til at rykke i musklerne og han derfor ufrivilligt giver et lille hop.
Han lukker øjnene og fornemmer egentlig ikke smerte, men snarere en voldsom og nærgående påvirkning af hans krop. Det føles nærmest som en kæmpefinger, der knipser til hans hud på numse og lår. Den fysiske påvirkning og den meditative musik for ham til at glider et lille stykke længere væk og ind i en boble, der kun består af krop, sansning og et usynligt bånd, der knytter sig stærkere og stærkere imellem hendes aktive, udadfarende og hans passive, modtagende væsen.


Herskerindens tanker:



Vi går hen og finder det han skal have på – der er mange interessante latexting, men i dag skal jeg lære ham at kende på en måde, noget af udstyret må vente til senere.
 Han tager tøjet af – jeg sidder og betragter ham og hans ansigtsudtryk – smiler lidt over at han ikke trygger sig i hans nøgenhed. Han har en flot krop – jeg nyder synet af den, uden og med latex.                                                                                                                                           Jeg nyder blandingen af det feminine og maskuline han nu udstråler med strømper, hofteholder og korset som en tøs, kønsdelene og skægget er en mands. 
Jeg har valgt det sted vi skal lege først – det skal være en laaang og dejlig dag og aften, jeg glæder mig meget ! Vi har talt meget sammen i telefonen, jeg har set på hans profil hvad han har prøvet indtil nu – jeg glæder mig til at føre ham videre, end han har været indtil nu.

Han står og ser jeg prøver nogle af de piske han har haft med, jeg supplerer lidt med mine – er klar og han adlyder uden tøven, da jeg beder ham om at lægge sig over en briks. Hans balder er indbydende, indrammet af hofteholderen og strømperne. Jeg bruger mine hænder først, det er så dejligt at mærke hud mod hud, hvordan han tager imod. Jeg drikker noget vand og fylder munden med vand, drejer hans hoved og med min mund, giver jeg ham noget vand – nyder at jeg også styrer hans tørst, for drike det skal han !
Som S’er er jeg ikke den verbale type, jeg ’gør’ de ting jeg føler passer ind i det flow jeg er i, og holder øje med hans reaktioner – der er så mange typer smerte – hvad er han til, og ikke til … han hviler godt på briksen og jeg prøver tingene af, og nyder at lade armen og kroppen svinge mine redskaber imod hans balder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar